Er det dødsstødet til konsollerne i daginstitutionen?

I Jydske Vesten kunne man læse, at SFO´erne havde opdaget, at flere populære konsolspil ikke måtte bruges i institutionen. I praksis kan det betyde, at en enkelt licens for et populært spil løber op i flere tusinde kroner.

Dette er naturligvis en påmindelse om, at samme regler jo gælder for børnehaver. Derfor er det vigtigt at institutionerne har en IT ansvarlig, der har det som sin opgave at være opdateret på teknologiens mere juridiske aspekter.

Som det fremgår at artiklen, så blev det opdaget ved et tilfælde. Men jura og ophavsrettigheder bør jo ikke være styret af "tilfældigheder". Det pædagogiske felt leverer i mange andre sammenhænge "jura og forvaltningspraksis" af meget høj kvalitet.

Så mit første spørgsmål er: Hvorfor mon IT jura og god praksis er underprioriteret?

I kølvandet heraf kan jeg ligeledes forestille mig, at dette i den sidste ende fører til at Apps til tablet overtager- Det er både billigere, nemmere at kontrollere, men er det lige så godt? Der er mange eksempler fra litteraturen om hvorledes netop konsolspil udvikler barnet inden for start set alle aspekter. (se f.eks. Legen i spillet - spillet i legen af Martin Sørensen)

Derfor er det min påstand, at konsol og konsolspil er obligatoriske legemedier i den danske institutionsverden.

Så mit sidst spørgsmål er: Tager jeg fejl på dette område, eller er der noget om snakken, og hvilke argumenter er der for og imod.

Nu er der ryddet lidt op

Nu har jeg ryddet op i bloggen. Gamle indlæg, læselister og meget mere er fjernet. Hvorfor?

Jo jeg gør klar til at samarbejde med en helt nyt PD hold i mediepædagogik. Jeg glæder mig.

Siden sidste hold er er der sket meget. En ny læreplan er på trapperne. Legen er kommet i fokus. Dermed også den digitale leg. Selv om den pædagogiske verden på nogle områder har været bagud på den digitale front, så kan skiftet til legens perspektiv måske gøre det lettere at sætte fut i arbejdet med den digitale pædagogik. Simpelthen fordi, at der i selve den digitale praksis ligger muligheden for at stille sig undrende.

Voksne må påtage sig den ydmyge rolle som 'op lægger' eller facilitator. De børn, der i dag vokser op Danmark, er ubetinget digitalt indfødte, og vi kan kun være digitale indvandrere.
Hansen, S.S. (2011). Årgang 2012 -Socialliv og samvær i en tid med nye medier

Hvad angår den ydmyge rolle, så tilslutter jeg mig dette. De digitale indfødte som begreb er måske mere til diskussion. Men det tager jeg mig af en anden dag.

Nå ja.... så har jeg fået et ny digital darling....